EVERYDAYS WORKSHOPS

 




(Selv)fortælling din smartphone

Alle kan lave en selfie eller en snap, men hvad indebærer det egentlig at rette kameraet mod hinanden eller ud i verden?

Hvis danske børn og unge skal kunne navigere i den nye digitale medievirkelighed, må de lære at forholde sig både kritisk og kreativt til det kamera,

de går rundt med i lommen. Kort sagt: Lære at lave dokumentarfilm! Med projektet Everyday har vi på Københavns Internationale Dokumentarfilmfestival 

CPH:DOX allieret os med en række af Danmarks bedste dokumentarfilminstruktører og lavet workshops målrettet mellemtrin, udskoling og gymnasium. 

Her får eleverne et praktisk indblik i arbejdet med dokumentarfilm: 


Hvordan opbygger man en fortælling, som er vedkommende at se på? 

Hvilket ansvar har man over for den man filmer? 

Hvordan kan man påvirke verden og det samfund man lever i med sit kamera?¨

Hvad er forskellen på fakta og fiktion, og hvad med alt det, der befinder sig i gråzonen mellem de to? 


Vi har et fleksibelt udbud med tre vejledende formater og tilgange, som kan skræddersys det enkelte hold i samarbejde med 

den pågældende institution, lærer og dokumentarfilminstruktør:


1. Oplæg til inspiration.

Varighed: 1-2 timer. Hør om en dokumentarfilminstruktørs arbejde. (Bedst til større grupper). 


2. Video-workshop. 

Varighed: 4-7 timer. Arbejd intensivt med videofortælling. (Bedst til mindre grupper / maks. 30). 


3. Længere forløb. 

Varighed: 2 dage+. Producér jeres egne dokumentarfilm. Pris aftales efter aftale



En Everyday-workshop kan skræddersys forskellige fagkombinationer eller temadage. Der kan eksempelvis arbejdes med dokumentariske (selv)fortællinger og personlige filmsprog, med de etiske grænser for dokumentarfilminstruktørens indblanding i den historie, han eller hun vil fortælle eller med dokumentarfilmens demokratiske potentiale som redskab til at skabe forandring, hvor man er. Priserne varierer alt efter forløb og størrelsesorden. 


Og udstyret? Det har eleverne selv! Filosofien på Everyday er at bruge tilgængelig teknologi og vise eleverne, at de med en smartphone har et helt lille produktionsapparat med lyd, lys og gratis klippeprogrammer. 


Interesseret i at få Everyday ud på din skole? Kontakt projektleder Lotte Krag+45 21 90 23 34 eller lotte@cphdox.dk og lad os skræddersy et tilbud til din institution.